Borgerligt bandeforslag skader mere end det gavner!

Nu skal bandemedlemmer nægtes prøveløsladelse, medmindre de vælger at melde sig ud af banden og deltage i et exitprogram.

Det er et af forslagene i borgerligt bandeudspil, som er på vej. Men det er langt fra et gennemtænkt forslag, siger Kriminalforsorgsforeningens formand John Hatting til Berlingske i dag den 8. januar 2014, idet konsekvensen sikkert vil være, at alt for mange helt proforma vil søge ind i bandeexit.

”Det er i forvejen en faglig udfordring at finde de reelt motiverede, og hvis exit programmer fremover kvalificerer til prøveløsladelse, er det da næsten dumt ikke at søge i exit – uanset om man mener det eller ej”,

siger John Hatting. Berlingskes Nyhedsbureau: http://www.jv.dk/artikel/1661351:Indland--Borgerlige-vil-have-udvist-flere-bandemedlemmer