DEBAT: Nye veje – nye løsninger!

Ungdomskriminaliteten er faldende, og på det seneste er antallet af dømte ved domstolene også for nedadgående – alt i alt to gode indikatorer på mindre kriminalitet i det danske samfund. Flere afsoner i fodlænke, og det er i sig selv godt, da vi holder folk ude af de fængsler, som man kun bliver mere kriminel af at være indsat i.

Alt i alt ser det ud til, at vi er på rette spor, men sandheden er også, at vi endnu har til gode at se, at recidivet falder. For til trods for et hav af nye og isoleret set fornuftige tiltag, så har recidivstatistikkerne det seneste tiår enten været stagnerende eller let stigende. En kynisk og snæver betragtning kunne være, at vi samlet set anvender skattekronerne forkert – nogle kunne måske ligefrem påstå, at der er noget grundlæggende i vejen med retningen.

I Kriminalforsorgsforeningen er vi stærkt optagede af at afprøve virksomme tiltag, der bidrager til at nedbringe kriminaliteten – for det skaber helt enkelt mere tryghed, færre ofre, mindre kriminalitet og i sidste ende også besparelser, hvilket kan frigive ressourcer til andre formål.

Denne målsætning deles givetvis af de fleste, men når vi kommer til midlerne og metoderne – altså vejen til målet, så hører det politiske mod mange gange op, eller bremses af manglende vilje til at afprøve nyt. Står det til mig, skal meget fortsat laves om. Pladsen i dette indlæg tillader heller ikke en længere liste af idéer, og derfor skal det følgende forslag både læses som et konkret forslag og som en måde at tænke behandling og resocialisering på.

Internationalt og nationalt har vi gode erfaringer med lægeordineret heroin – nu må tiden være kommet til hashbehandlingen.

Hashmarkedet er ude af kontrol og en kilde til organiseret bandekriminalitet. Brugerne kan i dag skaffe sig meget stærk hash, som endda udløser psykoser hos nogle. Samtidig kan vi konstatere, at forbudspolitikken ikke virker efter hensigten. I fængslerne ryges der hash, fordi de indsatte keder sig og bruger hashen til at ’slå tiden ihjel’. Der er også grupper af særligt svage indsatte, hvoraf ikke så få har røget hash dagligt siden 10-12 års alderen, og blandt disse og andre kan vi tilbyde hashbehandling, hvor hashen indgår som en del af behandlingen. Vi vil kunne få en bedre og tidligere kontakt med brugere og misbrugere, og vi vil kunne mindske overgangen fra brug af hash til farligere og mere afhængighedsskabende stoffer. Udover selve behandlingsarbejdet, skal den enkelte deltager projektet tilknyttes en personlig mentor og hjælpes til at afprøve interesser, så han får et nyt indhold i tilværelsen og samtidig støttes til at nedsætte sit forbrug - og allerhelst helt holder op med at ryge hash.

 

I dette behandlingsprojekt går vejen til bedre livskvalitet og mindre kriminalitet, således igennem kontrollerede behandlingsforsøg med ’fri hash’.