Debat: Værdikampen koster de svageste dyrt

Har den såkaldte værdikamp ikke fordummet og forplumret debatten med sin indirekte, men vedholdende dæmonisering af de svageste grupper i det danske samfund?

Har den såkaldte værdikamp ikke fordummet og forplumret debatten med sin indirekte, men vedholdende dæmonisering af de svageste grupper i det danske samfund?   Det er selvfølgelig værdifuldt, at borgerlige kræfter - herunder statsministeren - nu nedtoner dele af værdikampen, som i min optik har haft ikke så få skadelige bivirkninger på især de mest udsatte samfundsgrupper. Et spørgsmål, som i denne sammenhæng med rette bør stilles er, om værdikampen har forvoldt ubodelig og grundlæggende skade på velfærdssamfundet, eller om vi bare skal vænne os til en mere bramfri debatkultur, hvor de samfundsgrupper, der lægger navn til problemerne må kunne tåle mosten?

Er et klokkeklart resultat af værdikampen ikke, at vi nu bla. kalder udsatte boligområder for ghettoer, hvilket sprogligt konstituerer, at her hersker lovløshed og anden samfundsskadelig virksomhed, som skal bekæmpes? Har værdikampen og den anvendte retorik ikke også anselige aktier i, at indvandrere mange gange dæmoniseres og generelt bliver udstillet som samfundsnassere og kriminelle? Konkret, kan jeg oplyse, mødes de indsatte i fængslerne i højere grad med nul-tolerance i stedet for med den støtte og behandling, som kunne få dem til at forlade en kriminel løbebane. Nul-tolerancepolitikken bevirker bla., at de svageste indsatte ikke er lige for loven, da de i højere mister deres prøveløsladelse og må sidde fuld tid.

På den lange bane frygter jeg de sørgelige resultater af værdikampens rasen i nullerne. Nemlig, at vi får parallelsamfund og en større underklasse, der ikke for alvor får en chance for at tage del i det normalsamfund, som vi andre tager for givet.  Derfor spørger jeg i al stilfærdighed, om det ikke står lysende klart for de fleste, at den såkaldte værdikamp udgør et subtilt, men alvorligt attentat på den danske velfærdsmodel?