Der sidder i dag 45 danskere fængslet i Europa

Nye EU regler giver mulighed for at dømte fra andre EU-lande kan afsone straffen i deres hjemland

Nu kan de komme hjem og afsone i Danmark. Nye EU regler giver mulighed for at dømte fra andre EU-lande kan afsone straffen i deres hjemland. Reglerne træder nu først i kraft ved udgangen af 2011.

Den helt store ændring i den nye lov bliver, at fremover vil man kunne sende dømte udenlandske fanger fra EU-lande tilbage til afsoning i deres hjemland - også mod deres vilje - og det kan man ikke med de nuværende regler.

De nye regler kan måske også skabe mere plads i de stopfyldte danske fængsler, hvor næsten hver fjerde indsatte i danske fængsler og arresthuse i dag ikke er dansk statsborger.

Det er dog endnu uvist, hvor mange indsatte de nye regler kommer til at omfatte, for det kommer i høj grad an på de betingelser, som skal opfyldes. Det ligger ikke på fast endnu.

Èt er sikkert: Det er ikke alle de udenlandske indsatte, der fra december næste år vil kunne hjemsendes. For man skal først og fremmest være statsborgere eller have permanent opholdstilladelse i et EU-land og afsone en straf på minimum 6 måneder. Der er kun omkring 70 indsatte, som for tiden opfylder de krav.