Europagt respekterer det danske aftalesystem!

Hos vores hovedorganisation FTF er formand Bente Sorgenfrey tilfreds med, at den danske regering både har lyttet til FTF og samtidig sikret et bredt flertal for dansk deltagelse i Europagten.

FTF sendte for 14 dage siden et brev til statsministeren og udtrykte bekymring over et udspil forfattet af Frankrig og Tyskland. Det ville nemlig give EU en vidtrækkende kompetence inden for blandt andet løn- og pensionsområdet.

For en uge siden blev der dog enighed om et papir, der understreger nationalstaternes suverænitet i forhold til løn og pension samt finanslovsområdet. Dermed underminerer pagten ikke den danske model. Desuden understreges det, at der skal være respekt om arbejdsmarkedets parters rolle og den sociale dialog. Læs mere her: http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/europagt-respekterer-det-danske-aftalesystem/