Exitprogrammer er til debat

Efter drabet på ex-bande medlemmet Nedim Yasar har der været intens offentlig debat om exitprogrammerne overhovedet virker.

I Kriminalforsorgsforeningen fik formanden taletid i stort set samtlige medier.

Vi understregede: At sagen ikke måtte føre til politiske panikhandlinger, at meget exit rent faktisk virker, at der bør fokuseres endnu mere på arbejde og uddannelse, at det tværsektorielle samarbejde fortsat kan forbedres… samt at 93% af bandemedlemmerne rent faktisk har forladt banderne i løbet af de seneste 8 år! Den store gennemstrømning i banderne bekræfter, at bagsiden af livet med hurtige penge og stoffer er en kummerlig tilværelse fyldt med frygt, stress og vold. Et liv, som selv de mest hårdkogte gerne vil ud af, når muligheden byder sig.

Derfor skal vi fortsat bakke op om det gode exitarbejde, der foregår rundt om i landet, men samtidig insistere på, at erfaringer akkumuleres og deles relevant og tilbuddene løbende forbedres.