Får vi nu reelt en kriminel lavalder på 10 år?

Den politiske aftale om indsatsen over for ungdomskriminalitet er på kant med grundlæggende retsprincipper, vurderer Retspolitisk Forening.

Aftalen indgås på et tidspunkt, hvor ungdomskriminaliteten i Danmark ifølge Justitsministeriets forskningskontor er historisk lav.

Formand John Hatting har sammen med stærke kræfter i Retspolitisk Forening udtrykt deres forbehold mod aftalen i et debatindlæg i Politiken den 3. august 2018. 

Se her: https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art6648488/B%C3%B8rn-skal-behandles-som-b%C3%B8rn-selv-om-de-beg%C3%A5r-ulovligheder

 

Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik i slutningen af juni en aftale om at reformere indsatsen over for ungdomskriminalitet. I Retspolitisk Forening er vi dybt foruroligede over aftalen, da den både mangler sagligt belæg og er på kant med grundlæggende retsprincipper. Kort fortalt vil man skærpe konsekvenserne over for 10-17-årige, som begår ulovligheder. Det gør man ved at indføre et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn og en ny ungekriminalforsorg, forenkle og udvide brugen af børne-, unge- og forældrepålæg, udstede husordener og øge både overvågning og brug af magt på sikrede og delvist lukkede institutioner.

Det er eksempelvis veldokumenteret, at en tidlig retliggørelse af børns adfærd i sig selv har en negativ effekt, fordi børn har tendens til dermed at påtage sig en identitet som kriminelle og fortsætte ud ad det spor. Alligevel vil man indføre et ungdomskriminalitetsnævn med tilhørende ungekriminalforsorg, som minder om de young offending teams, der anvendes i England og Wales, hvor den kriminelle lavalder er 10 år, og hvor ungdomskriminaliteten er væsentligt grovere og mere omfattende end i Danmark.

De foreslåede tiltag synes at være i strid med både konventioner og tilgængelig viden om virksomme såvel kriminalpræventive som socialfaglige indsatser.

 

Det er eksempelvis veldokumenteret, at en tidlig retliggørelse af børns adfærd i sig selv har en negativ effekt, fordi børn har tendens til dermed at påtage sig en identitet som kriminelle og fortsætte ud ad det spor.

Det er i den sammenhæng påfaldende, at aftalens del om sikrede institutioner alene fokuserer på alarmer, overvågning, husordener og øget magtanvendelse, mens pædagogiske indsatser ikke nævnes med et ord.

I forhold til de udvalgte forebyggende tiltag er det en sejlivet myte blandt politikere, at pålæg med tilhørende trussel om (økonomisk) sanktion har god effekt

 

I stedet for at lytte til sagkundskaben vil man behandle selv de yngste i målgruppen dårligere end potentielt kriminelle over lavalderen. De bliver hverken betragtet som uskyldige, indtil det modsatte er bevist, ligesom andre mistænkte. De er heller ikke omfattet af andre processuelle rettigheder for sigtede såsom retten til en forsvarer og kontradiktion, som er hjemlet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 6.