Fasthold den kriminelle lavalder!

Ny megafonmåling viser, at den kriminelle lavalder skal sænkes, hvis det står til et flertal af danskerne. Kriminalforsorgsforeningen peger på, at hvis den kriminelle lavalder sænkes, vil det føre til mere kriminalitet i Danmark.

 

-  Det er  iøvrigt et faktum, at kriminaliten ikke falder ved det fyldte 15. år. Det vil sige, at lavalderen i sig selv ingen præventiv virkning har. Hertil kommer, at kriminaliteten for børn under 15 ikke fylder væsentligt i det samlede kriminalitetsbillede, og den har i øvrigt heller ikke været stigende de seneste 10 år, understreger John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen.    - Man skal altså bare se på de tørre tal for at kunne konstatere, at det desværre er en 'medieskabt myte', at børn under 15 år i hobetal begår mere kriminalitet, og at de lokkes af bla. ældre brødre. Det passer simpelthen ikke, siger John Hatting. <psonormal></psonormal>

 

<psonormal></psonormal>

 

<psonormal></psonormal>Tallene understøttes af, at politiet i løbet af bandekonflikten indtil videre kun har antruffet én enkelt mindreårig.

 

<psonormal></psonormal>

 

- Straffer man børn, kan det på overfladen virke tilforladeligt , men når konsekvenserne analyseres, vil det virke mod hensigten og desværre bidrage til mere kriminalitet, idet al tilgængelig forskning på området peger på, at straf kun medvirker til en yderligere forråelse - og man kan heller ikke sætte hårdt og hurtigt ind over for de unge uden at det medfører flere kriminelle og mere kriminalitet, siger John Hatting.       - Mange politikere ønsker ikke børnene i fængsel, men virkeligheden er i dag, at der i 2008 sad henved 200 børn varetægtsfængslet i danske fængselsinstitutioner. Om fem år frygter jeg, at de 12-14 årige også havner i fængsel. De 15-17 årige må overhovedet ikke sidde der i dag i følge FN´s børnekonvention og De Europæiske Fængselsregler, men det ser myndighederne og nogle politikere desværre stort på, advarer John Hatting.