Finanslov 2014: Fradragsloft for faglige kontingenter fordobles fra 3000 kroner til 6000 kroner.

”Ordentlige løn- og arbejdsvilkår kommer ikke af sig selv. Det kræver, at flere melder sig i en fagforening og står sammen om at kæmpe for bedre vilkår. Vi har brug for en stærk fagbevægelse til at sikre gode overenskomster”, siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til DR Nyheder

VK-regeringen og Dansk Folkeparti begrænsede i 2010 fradraget.

”Det udfordrede den danske model, for det betød, at det blev langt dyrere at organisere sig. Det var Socialdemokraterne dengang imod. Det er vi fortsat. Derfor er jeg glad for, at vi nu har råderummet til at hæve fradraget”, udtaler finansminister Bjarne Corydon (S) i en pressemeddelelse.

Læs mere her http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/08/18/215502.htm

I Kriminalforsorgsforeningen byder Regeringens forslag velkommen og ser frem til, at kontingenterne igen kan fradrages i fuld skala.

”Vi er som sådan ikke presset af den ulige konkurrence fra de gule foreninger, men de forringer vilkårene for danske lønmodtagere med deres asociale og snævre fokus, så vi ser frem til at forslaget bliver til virkelighed”, siger John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen.