Forlig på hele statens område

Efter knap 300 timer i Forligsinstitutionen har forhandlerne for de statsansatte indgået en overenskomstaftale. Dermed er en konflikt afværget.

Det fælles pres, som organisationer og medlemmer har været med til at lægge på arbejdsgiver, har været afgørende for, at det lykkes at få en aftale, der sikrer vores tre hovedkrav og en række andre elementer til gavn for vores medlemmer. Vi er gået fra uacceptable tilbud til en balanceret aftale, begge parter kan se sig selv i, og som vi i organisationerne oprigtigt kan anbefale.

Læs mere om forliget her:
http://www.cfu-net.dk/_Resources/Persistent/42106d86bb72372ab771f894ebf62b33dd8a4685/OK18%20CFU%20forlig%20med%20underskrift.pdf  

Vi kom ind med tre fælles krav. Vi kommer ud med resultater på alle tre områder:

  • Offentligt ansatte får lønstigninger, som sikrer reallønstigninger, og den offentlige lønudvikling følger den private. I forløbet har arbejdsgiver flyttet sig fra 6,4% på den samlede ramme, til de 8,1%, vi nu har aftalt. Det er næsten det samme, vi spillede ud med på statens område på 8,17%. Det er også lykkes at fjerne privatlønsværn, hensigtserklæring og al snak om løngab
  • Vi har sikret spisepausen som en overenskomstmæssig ret for alle, der har pausen i dag. Dermed sender vi også et klart signal om, at arbejdsgiver ikke kan ændre ved vores rettigheder uden at aftale det med os – hverken nu eller i fremtiden
  •  Lærerne har indgået aftale om et forpligtende forhandlingsforløb om arbejdstid.

Ud over hovedkrav, er vi bl.a. kommet i mål med:

  • For første gang i 10 år, er der sikret midler til organisationspuljer
  • En Elev-, lærlinge – og praktikant sikrer, at elever på det offentlige bliver løftet op på niveau med deres private kolleger. For nogle betyder det en stigning på 20%
  • Kompetencefonden bliver omlagt så den bliver individuelt rettet
  • Forskning og de mange nye institutionstyper på selvejeområdet styrkes