FTF 1. maj: Uddannelse skal også være til lærere og pædagoger!

"Hvorfor dog afskære nogle arbejdsløse fra at tage en jobrettet efteruddannelse, alene fordi de tidligere har taget en videregående uddannelse?

Hvorfor skal en lærer eller en pædagoguddannet ikke have mulighed for at tage en efteruddannelse, hvis de skulle blive arbejdsløse en dag?"

Sådan spurgte Bente Sorgenfrey, formand FTF, til regeringens udspil til en beskæftigelsesreform fra talerstolen i sin 1.maj-tale i Fælledparken i København i dag. 

Løsningen er ikke nul-vækst!

Bente Sorgenfrey brugte også sin 1. maj-tale til at tale om vækst – vækst i form af flere arbejdspladser i den private sektor.

Men vækst i den private sektor skal ikke skabes ved at skære ned på den offentlige sektor, som mange parter jævnligt slår til lyd for den aktuelle vækstdebat.

"Væksten skal derimod skabes ved, at den offentlige sektor og den private sektor arbejder bedre sammen", pointerede Bente Sorgenfrey. 

FTF´s hjemmeside: http://www.ftf.dk/aktuelt/ftf-nyhed/artikel/ftf-1-maj-jobrettet-uddannelse-skal-vaere-til-alle-arbejdsloese/