Hvad handler konflikten om?

To minutters video giver et godt overblik

En storkonflikt truer, nu hvor overenskomstforhandlingerne for nærved 800.000 offentligt ansatte ikke er på plads.

Lønmodtagerorganisationerne ønsker ikke en stor konflikt, men en overenskomst, der gavner hele Danmark. Derfor anvender vi alle sloganet: En løsning for alle.

På tværs af alle faggrupper og organisationer er der enighed om, at vi kæmper for

  • Respekt for offentligt ansatte
  • At den offentlige sektor er en fælles investering, ikke en udgift
  • Retten til fair og frie forhandlinger

Det, vi beder om i den nuværende situation, er faktisk kun, at vores arbejdsgivere anerkender vores arbejde og viser os tillid gennem:

  • En lønudvikling på lige fod med de privatansattes – hverken mere eller mindre.
  • At der er tillid til vores aftaler, også når det gælder den betalte spisepause. Det koster faktisk ikke en krone, men vi vil ikke acceptere, at den kan pludselig kan fjernes. Derfor skal der nu skabes sikkerhed om frokostpausen.
  • At der er vilje til at indgå en aftale om arbejdstid med alle, selvfølgelig også lærerne, hvis arbejdstid i dag er den mest uregulerede på det offentlige arbejdsmarked.

 

www.youtube.com/embed/jcCn3EKn3KA