I Kriminalforsorgsforeningen finder vi det yderst bekymrende, at DF vil udvise bandemedlemmer uden dom

Våbenloven, lømmelpakken og terrorlovgivningen har i hvert deres hjørne undergravet retssikkerheden

Våbenloven, lømmelpakken og terrorlovgivningen har i hvert deres hjørne undergravet retssikkerheden.

  • DF´s nye bandeforslag sætter på lignende vis grundlæggende retsstatsprincipper ud af kraft, idet forbrydelser naturligvis skal straffes af domstolene og ikke af en minister som eksempelvis kan være under et gedigent pres fra et støtteparti, der sikrer ministeren sin taburet, siger John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen.
            
  • Alle er enige om, at bandekriminaliteten skal bekæmpes, men vi skal som samfund altså bevare fornuften og selvfølgelig undlade at sætte magtens tredeling ud af kraft. Det siger sig selv, at ingen demokratier kan leve med så indgribende administrative afgørelser, som udvisning for bestandig jo er, siger John Hatting
                  
  • I kriminalforsorgsforeningen finder vi det ligeledes besynderligt, at i en tid, hvor Danmark står over for store økonomiske udfordringer, som sætter den grundlæggende velfærd under alvorligt pres, så vælger DF værdipolitiske modkrav for støtte til 2020 planen – det virker ganske enkelt useriøst, siger John Hatting.