John Hatting – formand for Kriminalforsorgsforeningen

Vi skal sammen insistere på at gøre Kriminalforsorgen til en endnu bedre arbejdsplads

Her på www.KFF.dk har vi de seneste to måneder præsenteret Kriminalforsorgsforeningens hovedbestyrelsen gennem personlige mini-portrætter af de valgte politikere, der repræsenterer de fire hovedområder, som vi organiserer.

På tiende år er foreningens politiske formand John Hatting, og han afslutter hermed denne portrætserie med et kort bud på, hvilke områder han finder væsentlige for foreningens virke den kommende tid.

Som landsformand bærer jeg et hovedansvar for, at arbejdet i hovedbestyrelsen og foreningen lykkes og fører til de ønskede resultater. Det er formanden som i særlig grad er med til at præge og puste til vores ambitioner, som tager teten og som sikrer at planer og forventninger bliver mødt. Arbejdet udføres i tæt kontakt med foreningens daglige ledelse (FU) og hovedbestyrelsen. En af mine faglige filosofier er, at vi aldrig skal sætte farten ned, for så taber vi terræn – indflydelse er nemlig noget tager – ikke noget man får foræret!

I denne tid er vi særligt udfordret af at få kriminalforsorgens store reorganisering til både at være et stort kvalitativt fagligt skridt i den rigtige retning og samtidig en reorganisering, hvor vores medlemmer lander i nye gode stillinger.

Meget sker heldigvis nogenlunde af sig selv, idet medlemmerne helt enkelt er dygtige og engagerede. Enkelte skal så have foreningens hjælp – og det får de. Skulle det blive nødvendigt med ekstra juridisk bistand, så har vi via foreningens medlemskab af FTF indgået aftale om advokatbistand, når og hvis det bliver nødvendigt.

I løbet af 2015 vil vi som naturlig konsekvens af kriminalforsorgens reorganisering også om-organisere os i KFF.

Det bliver repræsentantskabet, der i maj måned skal tage beslutning om dette.

Herudover vil 2015 især komme til at handle om lærerområdet. Hvordan får vi de nye arbejdstidsregler til at fungere bedst muligt. To pensioner får også nye arbejdstidsregler. De skal gennem et 1-2 årigt forsøg se på om øget fremmøde også øger kvaliteten i arbejdet.

Ved OK ´15 får vi forhåbentligt også fornyet overenskomsterne og ad den vej sikret mere i lønningsposen. Vigtigst er det, at vi denne tid ikke får udhulet værdien af vores lønninger. Men vi vil naturligvis også arbejde for mere sikkerhed i ansættelsen og andre for is i fagbevægelsen vigtige områder!

/John Hatting