KFF: Arbejdsgiver giver den ansatte skylden!

<xml> </xml>

”Vi afsætter 15 mio. kr. årligt de næste tre år, så Arbejdstilsynet kan gennemføre en målrettet tilsynsindsats over for fx sygeplejersker, lærere og socialrådgivere, der er udsat for vold, trusler og psykisk nedslidning. Jeg vil ligestille det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske arbejdsmiljø, så Arbejdstilsynet fremover vil kunne give påbud som en første reaktion, når der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Og så vil jeg præcisere i arbejdsmiljøloven, at det psykiske arbejdsmiljø er lige så vigtigt som det fysiske – så kan ingen længere være i tvivl,” siger beskæftigelsesministeren på www.bm.dk

-        I Kriminalforsorgsforeningen hilser Regeringens nye tiltag til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø velkomne.

Mange job er i dag langt mere psykisk krævende end for bare få år siden, og arbejdsgiver har for ofte en kedelig tendens til at lange ud efter den enkelte i stedet for at se på de grundlæggende problemer, som arbejdspladsen bokser med, siger John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen.

-        Problemerne individualiseres og medarbejderen bliver afskediget samtidig med at vi ser eksempler på, at arbejdsgiver nægter at forholde sig til den større sammenhæng, derunder dårlig ledelse, mobning, chikane og andre relevante forhold, som mange gange forårsager problemerne, siger John Hatting.

-       Medarbejderne har selvfølgelig også et ansvar, og det skal den enkelte løfte,  men vi har set ikke så få eksempler på, at højt sygefravær, stress, mobning og chikane forklares med, at medarbejderen jo også har haft det svært i privatlivet, hvilket derfor belejligt kan friholde arbejdsgiver for ansvar, siger John Hatting.

Læs mere om forslaget på: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2012/08/Nu%20skal%20det%20psykiske%20arbejdsmiljoe%20sikres.aspx