KFF: Endelig en Ny Retspolitik!

  • Regeringsgrundlaget varsler nye tider, og det er på høje tid. Målet om færre ofre og langt mere reel resocialisering lyder klogt og vi ser frem til, at den nye regering kommer i arbejdstøjet, siger John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen.
       
  • Udover en tidlig indsats og fornuftig forebyggelse, kan vi se, at regeringen vil modernisere Kriminalforsorgen. Det glæder vi os til, og det kan kun gå for langsomt, siger John Hatting.
      
  • Tilbagefaldet skal ned. Den kriminelle lavalder skal op Straffeattesterne skal bruges klogere. Der kommer en øget indsats over for indsatte bandemedlemmer. Beskæftigelsen og uddannelse af de indsatte skal reformeres, så flere for mulighed for at tage AMU kurser, folkeskolens afgangsprøver eller en ungdomsuddannelse. Alt i alt meget fornuftige tiltag, siger John Hatting.

Dertil kommer en række fornuftige ting som, at misbrugsbehandlingen skal styrkes. Samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne skal ligeledes styrkes, hvilket også er helt afgørende.