Politi og domstole har de seneste år fået flere ressourcer, mens Kriminalforsorgen, som driver fængsler og arresthuse må klare sig for de samme midler som for fire år siden - og nu er grænsen nået for, hvad Kriminalforsorgen selv kan gøre for at få plads til de mange fanger, fortæller her forsorgens direktør, William Rentzmann til P1 orientering.
Hør indslaget her: http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2012/07/09/162601_1_1_1_1_1_1_1.htm
- Man kan løse store dele af problemet med flere fængselspladser, men den løsning er både dyr og dårlig, for den koster en hulens masse penge samtidig med, at især indsatte i de lukkede fængsler har et tårnhøjt recidiv, siger John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen.
- I stedet bør vi gøre meget af det, der virker. F.eks. flere betingede domme, flere udslusningspensioner og mere undervisning og uddannelse af de indsatte, siger John Hatting