KFF informerer: Afvikling af lån hos Tjenestemændenes Låneforening under evt. konflikt

Tjenestemændenes Låneforening har besluttet at såfremt der opstår strejke/lock-out kan afviklingen af jeres medlemmers lån hos os udskydes den periode hvor der ikke udbetales løn – og dermed heller ikke indeholdelse af den månedlíge ydelse til låneforeningen.

Lånet vil blot blive forlænget med den aktuelle periode – og man skal ikke foretage sig noget i forhold til Låneforeningen.

Det vil også være muligt at optage et ”konfliktlån” hvis der er behov for det. Det mindste beløb vil være kr. 5.000.- Der skal fremsendes ansøgning på normal vis – og så skal man i ansøgningen anføre at der er tale om ”konfliktlån”. Der vil som sædvanlig blive oprettet en lønforskrivning, men den vil blive lagt i bero indtil det er muligt at få den noteret på lønkontoret.

Renten vil være den almindelige udlånsrente (som fra 01.04.2018 nedsættes til 5,6% p.a.) Der er ingen omkostninger i øvrigt ved lånet.

Almindelige lånesager vil også blive behandlet i en evt. konfliktperiode og lønforskrivningen vil blive behandlet på samme måde som beskrevet ovenfor. Man kan altså godt få en nyt lån under en evt. konflikt til øvrige formål.

Tjenestemændenes Låneforenings hjemmeside er opdateret med ovenstående under ”Nyt fra TJL”