Kirsten Grønnebæk – medlem af hovedbestyrelsen

”Forandringernes vinde blæser over Kriminalforsorgen”

Som Hovedbestyrelsesmedlem er det naturligvis min hovedopgave til stadighed at arbejde for sammenhold, samarbejde, trivsel og gode løn- og arbejdsvilkår til trods for en turbulent tid præget af myter og gætterier.

Denne uvidenhed har ikke været fair overfor en stor medarbejdergruppe, hvis dagligdag længe har været præget af usikkerhed om jobbet. Reorganiseringen har da også været et blivende punkt på dagsordenen på hovedbestyrelsesmøderne. Der er nu ved at tegne sig et billede af vores nye virkelighed,

og jeg vil arbejde aktivt for, at KFF matcher denne nye virkelighed.

 

Som lærernes grupperepræsentant og formand for FLF har perioden med implementering af lovindgrebet på lærerområdet ligeledes været præget af usikkerhed. Jeg har søgt svar på grundlæggende spørgsmål:

Hvordan ser arbejdstiden ud efter 1. august?

Hvordan får vi indflydelse på vores hverdag?

Hvordan sikrer vi os mod ”det grænseløse arbejde”?

Hvordan vil vores ledere sikre os rammer, hvor vi kan levere ordentlig undervisning?

 

Jeg vil arbejde for, at disse spørgsmål bliver besvaret, og at lærerne oplever en høj grad af ensartethed og trivsel på fængselsskolerne.

Jeg vil aktivt arbejde for at bevare det sammenhold, som KFF og FLF nu har været præget af i flere år.