Kriseberedskabet er forlænget til og med den 13. april 2020

Kriminalforsorgen fortsætter også kriseberedskabet tom. 2. påskedag

For de indsatte betyder det, at de fortsat nærmest er isolerede. De har ikke udgange, frigang, besøg, undervisning, behandling og stort set heller ingen beskæftigelse.

 

- Regeringen bør overveje at fremrykke en masse prøveløsladelser, så fædre igen kan få kontakt til børn og familier. Herudover har nogle job, som ikke er på stand-by. Det giver god mening for ansatte og indsatte, siger formand John Hatting, idet han understreger, at belægget i en masse institutioner fortsat er faretruende højt, hvis først virusset for alvor spreder sig i fængslerne.

 

For kriminalforsorgens medarbejdere betyder det, at de medarbejdere, der er blevet bedt om ikke at møde ind på arbejde, fortsat skal blive hjemme og så vidt muligt arbejde hjemmefra, oplyses det lørdag på Kriminalforsorgens Intranet.


Der står videre, at de medarbejdere, der varetager kritiske funktioner, skal fortsat møde på arbejde. Visse kritiske funktioner kan efter aftale med chefen varetages hjemmefra. Derudover gælder det fortsat, at cheferne efter behov kan indkalde hjemsendte medarbejdere til at varetage kritiske funktioner.