Medicinudgifterne stiger i fængslerne

Udgifterne til medicin i landets fængsler er de senere år gået op op op!

Udgifterne til medicin i landets fængsler er de senere år gået op op op! Ritzau har fået en opgørelse fra Kriminalforsorgen, som viser, at de samlede medicinudgifter i landets 13 fængsler er steget med ikke mindre end 73,6 procent fra 2006 til 2010.

Oveni de besparelser, som fængslerne har gennemgået de senere år, tvinger de stigende medicinudgifter fængslerne til at skære ned på antallet af ansatte, og fængselsinspektør i Statsfængslet Midtjylland Niels Kløve Larsen udtaler til Ritzau, at:

Vi har måtte afskedige tre til fire personer i 2010, og ventetiden til psykologhjælp er også blevet længere.

For fem år siden brugte fængslerne cirka 5 millioner kroner på medicin, mens tallet var steget til 9 millioner i 2010. Udgifterne er steget, selvom det gennemsnitlige antal indsatte i samme periode er faldet en anelse. Hos Landsforeningen KRIM, der repræsenterer de indsatte, mener man, at fangerne har det dårligere psykisk end tidligere, udtaler formanden til Ritzau.