Domstolene satte sidste år en ny og ganske kedelig rekord, idet den samlede mængde ubetingede frihedsstraf - den såkaldte strafmasse nåede op på 71.965 måneder, hvilket er omkring 1000 måneder mere end året før.
Justitsministeren udtaler i dag i Politiken, at han vil øge brugen af samfundstjeneste og lægge større vægt på brugen af alternative strafformer.
- Det lyder godt. Vi skal samtidig turde tage livtag med de straffe, der udløser det største recidiv. Vi må og skal have færre kriminelle og én af metoderne kunne være at se på om vi kan løslade folk hurtigere, men med vilkår om behandling, uddannelse eller andet, der passer til den enkeltes situation, siger formand for Kriminalforsorgsforeningen John Hatting.
Udvikling i strafmasse. Det vil sige alle domme med ubetinget frihedsstraf målt i måneder.
2011: 71.965
2010: 70.868
2009: 66.658
2008: 55.269
2007: 57.855
2006: 62.644
2005: 65.131
2004: 58.479
2003: 60.169
Faldet i 2007 og 2008 kan tilskrives politireformen og domstolsreformen.