Nyt projekt: 9 ud af 10 er fortsat kriminalitetsfri

Over en tredjedel af dem, der bliver løsladt, havner bag tremmer igen. Men måske er løsningen enkel: Vi kunne coache de indsatte, så de begynder at reflektere og får skabt nogle mulige veje til et liv uden kriminalitet. Sådan indleder de to coaches Gitte Svanholm og Marianne Vesterbirk en kronik i Information.

Der deltog 10 indsatte fra Kriminalforsorgens Pension Lysholmgård i projektet. De meldte sig frivilligt til projektet, som blev kaldt ’Færdig med fængsel’ og de blev coachet gennem deres løsladelsesfase. De var ti vidt forskellige mennesker med vidt forskellige domme. De var med de to coaches ord dømt for alt fra røveri, over brandstiftelse og spirituskørsel til narkosalg og drabsforsøg.

De var med andre ord ikke duksedrenge, men et repræsentativt udsnit af dem, der afsoner i de danske fængsler. Ens for dem alle var, at de var uvante med at tage initiativer og handle. Det har de aflært under afsoningen, skriver Svanholm og Vesterbirk.

Projektet ligner en succes for 9 ud af 10 er fortsat kriminalitetsfri!

Læs artiklen her: http://www.information.dk/317789 http://www.gyldendal-akademisk.dk/Books/9788741256832.aspx

Køb bogen her: