Ombudsmanden: Din chef må ikke misbillige din kritik af arbejdsforholdene

Offentligt ansatte skal kunne kritisere deres arbejdsplads uden at frygte negative kommentarer fra arbejdsgiveren

Offentligt ansatte skal kunne kritisere deres arbejdsplads uden at frygte negative kommentarer fra arbejdsgiveren. Det fastslår Ombudsmanden i en ny udtalelse.

Kritikken må kun gå den ene vej, når en offentligt ansat vælger at bruge sin ytringsfrihed til at kritisere forhold på sin arbejdsplads. En ny udtalelse fra Ombudsmanden slår fast, at en myndighed gerne må kommentere en offentligt ansats kritik ved eksempelvis at lægge afstand til kritikken, men myndigheden har ikke ret til at misbillige, at en medarbejder vælger at bruge sin ytringsfrihed til at rette kritik mod arbejdspladsen.Tidligere på året slog Ombudsmanden netop fast, at offentligt ansatte har udvidet ret til at bruge deres ytringsfrihed til at komme med kritik af en offentlig arbejdsplads.I den nye udtalelse fastslår Ombudsmanden, at myndighederne bør være varsomme med at henvende sig til en ansat efter for eksempel at have skrevet et kritisk læserbrev.Direktør for Ombudsmanden, Jens Møller, siger i forbindelse med udtalelsen:”Det står fast, at en myndighed skal være varsom med at henvende sig til en ansat, der offentligt har kritiseret myndigheden. Det skyldes, at henvendelsen meget let kan virke som et pres på den ansatte. Ligesom det kan afholde andre ansatte fra at udtale sig,” siger Jens Møller til FTF.Han gør det samtidig endnu engang klart, at offentligt ansatte har ret til at kritisere forhold på deres arbejdsplads.”De kender jo i sagens natur forholdene og kan derfor være med til at kvalificere debatten. Derfor er det vigtigt, at de ikke føler sig presset til at tie,” siger Jens Møller videre til FTF.Baggrunden for Ombudsmandens udtalelse er en sag fra Midttrafik, hvor en medarbejder kritiserede effektivisering af billetkontrollen. 

Må gerne bede om uddybning af kritikIfølge Ombudsmanden har en myndighed i nogle tilfælde lov til at henvende sig til en medarbejder, som har ytret kritik af sin arbejdsplads, men udelukkende for at bede medarbejderen om at uddybe sine udtalelser, hvis det sker fordi myndigheden overvejer, om der er forhold hos myndigheden som skal ændres eller forbedres.Ligeledes må myndigheden henvende sig til medarbejderen, hvis myndigheden har en formodning om, at den ansattes udtalelser ikke er lovlige, fordi reglerne om tavshedspligt eller grænserne for den ansattes ytringsfrihed er overtrådt, og i helt særlige tilfælde kan lovlige udtalelser begrunde at myndigheden anvender ”negative ledelsesbeføjelser” over for den ansatte. Eksempelvis hvis der eksempel opstår svære samarbejdsproblemer i kølvandet på lovlige udtalelser. I sådanne tilfælde har myndigheden dog et ansvar for at sikre at opgaver bliver udført på tilfredsstillende vis, skriver Ombudsmanden. En undersøgelse lavet af FTF tidligere på året viste, at 51 procent af de offentlige ansatte på FTF-området som eksempelvis fængselslærere, socialrådgivere, pædagoger og andre ikke bruger deres ytringsfrihed til at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Grunden er frygt for, at kritiske udtalelser kan føre til problemer som advarsler, kammeratlige samtaler eller endda fyringer.

Kriminalforsorgsforeningen har anbefalet Direktoratet for Kriminalforsorgen at etablere en whistleblower politik, som de nu vil overveje.

- Hvis du støder på uretfærdigheder, regelbrud, magtfordrejning eller lignende, så skal man trygt kunne henvende sig anonymt til evt. en uvildig instans, siger John Hatting formand for Kriminalforsorgsforeningen.

En (da.: "fløjteblæser") er betegnelse for en person, der afdækker og informerer om hvad han anser som kritisable eller direkte ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor den pågældende er eller har været ansat eller på en anden måde involveret. Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold el. lign. er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, dvs. en loyalitetspligt, som vedkommende tilsidesætter til fordel for ytringsfriheden når den pågældende vælger at .