REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2014 er vel overstået!

Den 6. maj 2014 samledes repræsentanter fra hele landet og debatterede kriminalforsorgen og foreningens virke i den forgangne periode – og ikke mindst hvordan vi ønsker at agere i de kommende to år – indtil repræsentantskabet mødet ordinært igen i foråret 2016.

Emner var mange, og repræsentantskabet fik sat kursen for OK forhandlingerne, håndteringen af reorganiseringen, lærernes nye arbejdsvilkår og meget andet.

Fire medlemmer af hovedstyrelsen takkede af efter mange års slid. Det drejer sig om: Bethina Serrani, Helle Leth, Dennis Aagesen og Erik Klitgaard.

De blev erstattet af: Annette Sterup Hansen (KF), Lone Jensen (Ringe), Dennis Bryde Jonasen (Afd. I) og Ragnar Rypestøl (Afd. J)

Foreningens hovedkasserer Steen Rasmussen og landsformand John Hatting blev begge genvalgt for en ny fireårig periode.