Samfundstjeneste virker ret godt.

Den foreslåede begrænsning af brugen af samfundstjeneste i sager om vold bør ikke ske automatisk, men bør i alle tilfælde bero på en samlet vurdering. De sociale og personlige forhold skal indgå i vurderingen, så uddannelses- og ansættelsesforløb ikke bliver afbrudt.

Det må også kunne indgå i vurderingen om man eksempelvis har forsørgelsespligt, udtaler formand John Hatting.

Baggrunden er et lovforslag, der er i høring i denne tid, hvor Regeringen blandt andet skriver

at domstolene i de senere år har idømt betingede fængselsstraffe med vilkår om samfundstjeneste også i sager, hvor den tiltalte f.eks. tidligere er dømt for vold. Derfor ønsker de at begrænse anvendelsen af samfundstjeneste i sådanne sager.

 

I Kriminalforsorgsforeningen mener vi, at udgangspunktet bør altid være, at sager, herunder ikke mindst førstegangstilfælde, søges afgjort med idømmelse af alternative strafformer, idet der på denne måde tages størst muligt hensyn til, at der ikke begås ny kriminalitet. Alternative strafformer som samfundstjeneste har et markant lavere tilbagefald til ny kriminalitet, hvilket medfører færre ofre og mere plads i de allerede stopfyldte fængsler.

 

Regeringen argumenterer med, at forslaget vil afspejle en større hensyntagen til offeret og befolkningens generelle retsfølelse.

I den forbindelse skal vi i foreningen henvise til Advokatsamfundets undersøgelse om danskernes syn på straf. Det viste sig, at danskerne ikke har en anelse om, hvordan dommere i landets retssale straffer forbrydelser som eksempelvis gadevold, røveri og narkosmugling. De adspurgte undervurderede kraftigt, hvor strengt domstolene faktisk straffer. Undersøgelsen viste også, at den enkelte dansker i praksis tror, at hun eller han vurderer forbrydelser meget strengere end domstolene. Det er således en gennemgående tendens, at danskerne mere har en holdning til end egentlig viden om fængselsstraffe. Uanset om den enkelte er tilhænger af hårdere eller mildere fængselsstraffe beror dette alene på en holdning. F.eks. kan en dansker, der er tilhænger af højere straffe, begrunde dette med, "at der jo alligevel ikke rigtig sker noget", og hvis der sker noget, så "ikke ret meget". Og det selvom undersøgelsesresultaterne altså viser, at domstolene reelt dømmer forbrydere hårdere, end den enkelte dansker selv ville gøre. Alene på den baggrund bør Regeringen udvise stor varsomhed med at begrunde forslag med en henvisning til befolkningens generelle retsfølelse.