Straffeattester rammer især de unge.

<xml> </xml>

Arbejdsgivernes krav om at se ansøgernes straffeattester er næsten tredoblet i løbet af de seneste ti år, og det går især ud over unge jobansøgere. Det mener John Hatting, der er formand for Kriminalforsorgsforeningen. "På den ene side tør de slet ikke søge jobbene, og på den anden side bliver de bange for, at de ikke kan få det," siger John Hatting. For at imødekomme udviklingen bekendtgjorde regeringen i forbindelse med ghettostrategien, at førstegangsforseelser for 14-18-årige fremover kun skal medtages som en betinget notering på straffeattesten.

John Hatting mener, at aldersgrænsen bør sættes op til 25 år: "Når vi bruger straffeattester så meget som nu, er det vigtigt, at vi ikke ekskluderer hele ungdomsgruppen, der måske er kommet ud i et småkriminelt område. Vi kan ende med at producere en lang række mennesker, der skal hutle sig igennem på overførselsindkomster," siger John Hatting.

Den vurdering er Lars Alexander Borke, der er procesdirektør i Dansk Erhverv (DE), uenig i. "Det kan ikke nytte noget, at vi sender et signal til ungdommen om, at det kan være straffrit at begå en overtrædelse," siger Lars Alexander Borke.

 

Antallet af straffeattester boomer.

Læs mere her:
http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1275728/antallet-af-straffeattester-boomer/