Hver 3. tjekker arbejdsmails i ferien – og lige så mange bliver forstyrret af arbejdet i ferien.
Stressekspert peger på, at hjernen bør holde fri i ferien, og at vi sjældent er så uundværlige på jobbet, som vi selv tror. Både fagbevægelse og arbejdsgivere opfordrer til, at vi sørger for at holde fri.
Offentligt og privat ansatte tjekker stort set lige meget deres mails: Men når det gælder om at læse rapporter og fagbøger, som er relevante for arbejdet, har de offentligt ansatte ’førertrøjen’. Hele 18 procent af de offentligt ansatte læser fag-nyt i ferien, mens det kun er syv procent af de privatansatte.