Svenskerne siger nej tak til hårdere straffe

En helt ny undersøgelse viser, at et markant flertal af svenskerne går ind for mildere straffe, ikke strengere straffe, som politikere ellers altid påstår.

Ligesom en række danske politikere, så henviser de svenske politikere ofte til, at den svenske offentlighed kræver strengere straffe. Men det passer altså slet ikke, viser en ny undersøgelse, som forskere ved Stockholms Universitet har foretaget og offentliggjort i avisen Dagens Nyheter, skriver Ritzau.

Når svenskerne bliver stillet over for det enkle spørgsmål, om straffene generelt er for milde, så svarer de ja, men så snart svenskerne skal bedømme konkrete retssager om vold mellem ægtefæller, røverier, narkokriminalitet, overfald, voldtægt og svindel, bliver billedet et helt andet fortsætter Ritzau.

I fem af seks tilfælde vil almindelige mennesker give en lavere straf end den, en domstol idømmer. Bare i ét enkelt tilfælde vil befolkningen give samme straf som domstolene.

- Det politiske krav om strengere straffe har ikke støtte i befolkningens retsopfattelse, skriver de to forskere, Kristina Jerre og Henrik Tham, skriver Ritzau - Der er stor forskel på politikernes og offentlighedens opfattelse af straffe, fortsætter de to ifølge nyhedsbureauet.

Københavns Universitet deltager også i undersøgelsen og de første resultater offentliggøres senere i denne uge. I 2007viste en dansk undersøgelse, at befolkningen, når den bliver præsenteret for konkrete sager og konkrete gerningsmænd, ønsker mindre fængselsstraf og mere straf af den genoprettende type. Det kan f.eks. være samfundstjeneste, konfliktråd og behandling – evt. kombineret med betinget fængsel. Generelt viste undersøgelsen, at befolkningen i sager om f.eks. gadevold, narkotikahandel, hensynsløs kørsel i trafikken og vold i parforhold undervurderer domstolenes strenghed