Syv dages fængsel og velkommen i den lange kø af arbejdsløse danskere

Debatindlæg i Berlingske Tidende den 21. sep. 2009 af John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen. 

Som de fleste ved er våbenloven blevet skærpet, så nu risikerer man syv dages fængsel for at have en kniv på sig, hvis den ikke netop er anvendt til et såkaldt anerkendelsesværdigt formål. Syv dages fængsel er forfærdeligt nok i sig selv, og heldigvis er mange danskere på tværs af politisk ståsted vågnet op til dåd og spørger sig selv og hinanden: Står straffen mål med forseelsen? Mange siger med god grund nej. Hertil kommer, hvad de fleste ikke ved, at som tillæg til straffen vil man blive afskediget, og i disse tider vil konsekvensen udover arbejdsløshed givetvis være en social deroute, hvor boligen skal afhændes og skilsmissen lurer. Danske undersøgelser har påvist, at en betinget eller ubetinget dom øger risikoen for skilsmisse med hele 76 procent, og at kun 4 ud af 10 løsladte selv med korte domme er kommet i arbejde tre år efter løsladelsen. Nuvel, bærer man kniv i nattelivet, giver det god mening at sætte hårdt imod hårdt. Men vi har i den seneste tid set eksempler på, at helt almindelige og tidligere ustraffede borgere er idømt fængselsstraf, hvor kniven eksempelvis har befundet sig i bagagerummet på bilen og føreren er blevet standset rutinemæssigt af politiet i en hverdagslignende situation. Den seneste tids debat viser da også med al tydelighed, at netop denne retspolitiske stramning var et skridt for langt.  De seneste års utallige retspolitiske stramninger og trusler om stramninger kan på overfladen virke som en sund reaktion på en given voldsom forbrydelse. Dog kan vi i retrospekt se, at den såkaldte og i øvrigt individuelle retsfølelse aldrig bliver tilfredsstillet, og at repræsentanterne for yderligere retspolitiske stramninger har vist sig at være umættelige, hvilket jo de facto betyder, at de i et ofte uskønt parløb med en især sensationslysten formiddagspresse plæderer for strengere fængselsstraffe. Den brede befolkning ophidses til nok et opgør med lilleputstatens naive og forældede syn på straffens omfang og virkning. Politikerne rives med og vil forståeligt nok ikke stemples som værende hverken naive eller gammeldags, og derfor kommer der i en lind strøm seriøse forslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder, boot camps i militæret til ungdomskriminelle, afskaffelse af den særlige strafrabat helt unge normalt får og meget mere. Det som få forholder sig til er, at det ikke løser kriminalitetsproblemerne – snarere tværtimod. Fængsler er desværre universiteter i kriminalitet – også de danske, desuagtet myndighederne konsekvent nedtoner og underdriver de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, som fængselsstraffen har. Det aktuelle og i det store billede relativt uskyldige eksempel, hvor flere nu skal syv dage i fængsel for ulovlig våbenbesiddelse har for første gang i nyere tid sat spørgsmålstegn ved om vi er gået for langt i den uendelige jagt på såkaldt retfærdighed. Uover ydmygelsen, og at man en årrække vil have en plettet straffeattest, overstås de syv dage i fængsel jo hurtigt, men for offentligt ansatte vil der også være en ikke uvæsentlig sidegevinst, nemlig arbejdsløshed. Direkte adspurgt har Justitsministeriet ved Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst: At en fængselsstraf af 7 dages varighed vil være et tungtvejende hensyn, der taler imod fortsat ansættelse i Kriminalforsorgen.