12. maj 2023

Kriminalforsorgsforeningen bliver en del af Serviceforbundet.

Tidligere på ugen vedtog repræsentantskabet enstemmigt, at Kriminalforsorgsforeningen med virkning fra den 1. juni 2023 bliver en del af Serviceforbundet.

Billede til nyheden Kriminalforsorgsforeningen bliver en del af Serviceforbundet.
John Hatting, formand fra Kriminalforsorgsforeningen (t.v.) og John Nielsen, formand for Serviceforbundet underskriver aftalen.

Der er gået en længere proces forud for vedtagelsen. Repræsentantskabet har været indkaldt to gange og hovedbestyrelsen har været helt tæt på i hele optagelsesforløbet. 

”Vi glæder os til at blive en del af et større fællesskab, hvor vi får solid administrativ, økonomisk og faglig støtte alt imens vi forbliver helt selvstændige. Men andre ord bliver vi en fagforening i fagforeningen, så vi fortsat kan koncentrere os om at en god med- og modspiller over  for Kriminalforsorgens”, siger formand for KFF John Hatting.

”Vi er utroligt glade for, at Kriminalforsorgsforeningen også vil være en del af Serviceforbundet,” siger formand for Serviceforbundet John Nielsen og tilføjer: ”Vores forbund er åbent for andre fagforeninger, som kan se fordelene i at samle kræfterne om det vi deler: jurister, socialrådgivere, kommunikation, økonomi, uddannelse af tillidsvalgte og politisk interessevaretagelse, samtid med, at fagforeningerne fortsat er dem, der selv forhandler medlemmernes overenskomst og varetager deres interesser.”

Relaterede nyheder